Hverdagen hos mig
I min dagpleje har vi faste, trygge rammer og velindrettede rum, der understøtter børnenes trivsel og udvikling gennem hele dagen.
Børnene bydes velkommen via dagplejens egen indgang, hvor hvert barn har sin personlige kasse til opbevaring af tøj og ejendele. Det giver en god og overskuelig start på dagen med faste rutiner og en følelse af ejerskab.
Vi starter og afslutter dagen i mit køkken-alrum – et centralt samlingssted, der danner rammen om ro, nærvær og fordybelse. Her har børnene deres egen lille sofa, hvor de kan finde ro, læse bøger eller nyde en stille stund sammen. Sofaen fungerer også som soveplads for de ældre børn ved middagsluren, hvor de små sover i barnevognene på min overdækket terrasse.
Selvom rummet primært er indrettet til de mere rolige aktiviteter, har børnene skabt deres egen lille tradition: hver morgen begynder dagen med glæde og bevægelse, når de løber og danser rundt om køkkenøen og spisebordet. Det giver en sjov og energisk start på dagen, inden vi bevæger os videre til multirummet, som indbyder til fysisk aktivitet og motorisk udfoldelse. Her er der blandt andet:
-
Ribbe og spejlvæg
-
Væghængt legetøj i børnehøjde
-
Motorikbane
-
Rutsjebane
Multirummet bliver brugt til mange former for bevægelse – alt fra fri leg og motorisk udforskning til planlagte aktiviteter som sang, dans og børneyoga. Det giver børnene mulighed for at bruge og mærke kroppen, styrke deres motorik og udvikle kropsbevidsthed på en legende og tryg måde.
Vi bruger også min have dagligt, når vejret tillader det. Haven byder på en rutsjebane og klatretårn, sandkasse og cykler og meget mere. Vi nyder at være udenfor.
Vi tager også på ture ud af huset for at udvide børnenes verden.
Med både ladcykel og klapvogn kan alle komme trygt med, når vi besøger en dagplejekollega eller får besøg hos os. Vi tager også på ture til fx Grønærtebyen, fodboldbanerne og andre nærområder, hvor børnene kan lege, udforske og bruge kroppen i nye rammer.