Mad og måltider:

 

I min pasningsordning er måltiderne en vigtig del af hverdagen. Morgenmad, frokost og eftermiddagsmad er altid inkluderet, og vi spiser sund og nærende kost med alt fra grød, rugbrød, varme retter til frisk frugt og grøntsager. Vi fejrer højtiderne med lækker mad, der passer til sæsonen, så børnene også får glæde af de små festlige traditioner.

 

Den gode start:

 

Når et barn starter i min pasningsordning, er det ikke kun barnet, der skal lande godt – det skal forældrene også. Jeg ved, hvor stort et skridt det er at overlade sit lille barn til andre, og derfor gør jeg mig umage for, at hele familien får en tryg og rolig start. Indkøringen tager den tid, der er brug for, og foregår på barnets præmisser. Ærlighed og åbenhed er vigtig for mig. I må spørge om alt – og jeg fortæller også ærligt, hvordan det går. Sammen lægger vi grundstenen til et godt samarbejde, hvor både børn og voksne føler sig set, hørt og velkomne.

 

Facebook side:

 

Jeg har en privat facebook side, hvor alle forældrene er med, og dermed kan følge med i hverdagen og derigennem modtage praktisk information. 

 

Vikarer:

 

Jeg har to vikarer, der er godkendt gennem kommunen til at være i dagplejen, når jeg har lægebesøg, tandlægebesøg og andet. Den ene er min mand Kurt, som har været vikar siden 2004, hvor dagplejen åbnede. Kurt kender alle børn og forældre i dagplejen, og det er derfor naturligt for børnene, når han træder til. Den anden vikar er min yngste datter Frederikke, som er pædagogstuderende. Hun har arbejdet i både vuggestue, børnehave og på børnehjem. Frederikke har lavet flere pædagogiske aktiviteter og projekter med børnene i forbindelse med opgaveskrivning på pædagogstudiet. Børnene har derfor leget med Frederikke før - derfor er det heller ikke uvant, når Frederikke træder til som vikar.